Hypokalcæmi (skjult mælkefeber) kan effektivt forebygges i de fleste tilfælde uden den store indsats eller omkostning. Det giver økonomiske fordele og bedre dyrevelfærd.
Efter kælvning er det en almindelig tilstand, at malkekøerne lider af kalciummangel i blodet. Det er derfor vigtigt, at koen får stabiliseret sit kalkunderskud hurtigst muligt. Kalciumindholdet er normalt lavest 1-2 dage efter kælvning, men ved skjult mælkefeber (hypokalcæmi) ses ingen symptomer.
Ved at give koen Bovikalc® sikrer man hurtigt og effektivt, at koens kalkbalance genoprettes. Sammensætningen af Bovikalc® gør at mineraler optages hurtigt og behandlingen er både let og bekvemmelig.
Bovikalc® forebygger følgesygdomme samt nedsat frugtbarhed og produktion, og har på besætningsniveau større betydning end de kliniske tilfælde. Pleje af køerne i tiden omkring kælvning (“overgangsperioden”) har en central betydning for at forebygge sundheds-, frugtbarheds-, og produktionsproblemer. Ved kalciummangel kan koen få et svækket immunsystem, have nedsat mave- og tarmmotorik, nedsat frugtbarhed samt lavere mælkeproduktion.
Bovikalc® er et kalciumtilskud i form af en bolus, som indeholder et letopløseligt kalciumchlorid og et mere tungtopløseligt kalciumsulfat. Bolusformen gør det let og praktisk at give tilskuddet til køerne. Bolussen beskytter mod de negative bivirkninger (ætsninger i mund og hals), som ellers ses ved andre behandlinger med letopløseligt kalcium.
Bolussen beskytter også mod kalciumsaltets smag, som kan gøre behandlingen besværlig. Bolussens ydre overflade er dækket med xanthangummi, som gør den lettere at synke.
Et klinisk symptom kan udvikles hurtigt, og tidlig indsættelse af effektiv behandling er derfor af stor betydning. Nedsat appetit, nervøsitet, uvilje til at lægge sig, stivhed, ukoordinerede bevægelser samt manglende balance er tidlige tegn på hypokalcæmi.
Andre tegn er, at vombevægelser ophører og gødningen bliver tør, for efterfølgende at ophøre. Koen bliver døsig, får et mat, fraværende blik og indfaldne øjne. Den lægger sig ned og kan ikke længere rejse sig. Mulen bliver tør og nedsat cirkulation gør, at ører samt huden på ryg, bagdel og ben føles kold. Kropstemperaturen falder. Uden behandling risikerer koen at dø indenfor få timer.
Ved skjult mælkefeber – subklinisk hypokalcæmi – er blodets kalciumindhold lavere end normalt uden at der ses kliniske symptomer. Tilstanden kan normaliseres spontant, eller koen vil udvikle kliniske symptomer. Køer med subklinisk hypokalcæmi mobiliserer mere fedt, hvilket gør at de risikerer at udvikle ketose eller få løbedrejning.
Ved hypokalcæmi mindskes tarmbevægelserne, hvilket fører til øget risiko for løbedrejning. Risikoen for yverbetændelse øges ved at pattekanalen ikke lukker normalt efter malkning. Immunforsvaret er svækket eftersom dets funktion er afhængig af et normalt kalciumindhold. Dette bidrager til en øget forekomst af yverbetændelse og børbetændelse.
Kliniske tilfælde kan indikere graden af subklinisk hypokalcæmi i en besætning. En tommelfingerregel siger, at for hvert tilfælde af klinisk mælkefeber er yderligere 5-10 gange så mange køer i besætningen påvirkede af skjult mælkefeber.
I nogle besætninger rammes 15 % af malkekøerne. Gennemsnitligt er det ca. 3%. Internationale undersøgelser har dokumenteret, at hver anden 2. kalvs eller ældre ko påvirkes af skjult mælkefeber (hypokalcæmi).
Denne tilstand medfører følgesygdomme samt nedsat frugtbarhed og produktion, og har på besætningsniveau større betydning end de kliniske tilfælde. Studier viser også, at op til 50% af 2. kalvs og ældre køer i en moderne mælkeproduktion er påvirket af hypokalcæmi ved kælvning. Ingen kliniske tegn kan umiddelbart iagttages, men negative effekter på mælkeproduktion og sundhed kan være betydelige.
Grænsen for hypokalcæmi er angivet til at være 2,0 millimol/liter (mM). Nyere forskning antyder dog, at negative effekter i form af nedsat mælkeproduktion og øget risiko for følgesygdomme såsom løbedrejning allerede ses, når indholdet af kalcium hos den nykælvende ko er under 2,2-2,3 mM.
Køer rammes også af hypokalcæmi i andre tilfælde end omkring kælvning – ofte i forbindelse med stress, nedsat foderindtag og/eller nedsat mave-tarm funktion. Dette ses sædvanligvis hos køer den første uge af laktationen, hos køer i brunst, hos køer med kraftige forstyrrelser i mavetarmkanalen samt hos køer med alvorlig yverbetændelse, f.eks. på grund af colibakterier.
Det anbefales at bruge Bovikalc® jvf. skemaet nedenfor. Det skal dog bemærkes, at rigtig mange brugere har god effekt af at indgive en bolus ved kælvning og igen ca. 12 timer senere.
